Verdens befolkning vokser, og FN forventer, at vi vil nærme os 10 milliarder i 2050. Hvis vi skal brødføde de mange flere mennesker, er det vigtigt at finde nye og mere effektive produktionsmetoder og produkter, som samtidig er bæredygtige.
I øjeblikket står den globale fødevareproduktion for en fjerdedel af verdens samlede CO2-udslip. Her tegner særligt husdyrene sig for en stor andel.
Arbejdet med en grøn omstilling af fødevareproduktionen omfatter forskellige indsatser:
I alle indsatser, der skal øge fødevarernes bæredygtighed, er fødevaresikkerheden i fokus. De nye fødevarer må ikke indeholde sundhedsskadelige stoffer og ikke for eksempel medføre nye fødevareallergier.
Tine Hald Professor tiha@food.dtu.dk
Morten Otto Alexander Sommer Scientific Director msom@biosustain.dtu.dk
Anne S. Meyer Professor asme@dtu.dk
Se svarene på de mest almindelige spørgsmål om fødevarer.
Forskningen i fødevareproduktion spænder bredt, fra udvikling af nye fødevarer og teknologier, til at undersøge fødevaresikkerhed, bæredygtighed og ernæring. Nogle af de store forskningsområder er bioteknologi og mikrobielle fødevarer, hvor forskere arbejder på at forbedre eksisterende fødevarer, for eksempel gennem fermentering, eller skabe nye typer mad, som er opdaterede versioner af de fødevarer, vi allerede kender.
Ernæringsforskning er vigtig for at forstå, hvordan forskellige næringsstoffer påvirker menneskers sundhed og velvære. Forskningen hjælper med at udvikle kostanbefalinger, forebygge ernæringsrelaterede sygdomme, og forbedre fødevarers næringsindhold.
Det gør os også bedre i stand til at udvikle kostråd, der tilgodeser befolkningsgrupper, der har særlige ernæringsmæssige behov som f.eks. børn, ældre eller gravide.
Nye fødevarer kan være ting, vi ikke tidligere har brugt som mad til mennesker eller produkter, der er udviklet med nye teknologier. Det er f.eks. alternative proteinkilder som insekter og laboratoriedyrket kød eller plantebaserede alternativer til kød som Quorn.
Det kan også være funktionelle fødevarer med sundhedsfremmende egenskaber, for eksempel yoghurt med probiotika, fødevarer udviklet til specifikke diætbehov eller fødevarer, der er udviklet til at reducere påvirkningen af klimaet og miljøet. Det kan for eksempel være plantebaserede kød- og mejerialternativer som havredrik tilsat calcium.
Mikrobielle fødevarer er fødevarer baseret på mikroorganismer, som omfatter bakterier, mikroalger, svampe og gærceller. Brugen af mikroorganismer kan inddeles i tre hovedkategorier:
